Beskrivelse
Mashdale
Mashdale er et blødt uldgarn med et rustikt udseende, der kommer fra garnets uldblanding. Garnet består af 75 % Corriedale-uld, der er hvid, og 25 % Masham-uld, der er brun. Ved at lade Masham-ulden forblive brun og kun farve den hvide uld skabes der et smukt farvespil i garnet. Det gør, at uanset om man bruger Mashdale til snoninger, flerfarvestrik eller glatstrik, skabes der et levende udtryk, som giver det færdige resultat en flot dybde.
Mashdale er kamgarnsspundet på et gammelt familiespinderi, hvor kærligheden til garn og uld går flere generationer tilbage.
Mashdale egner sig både til børnetøj, huer og sweatre, hvor det enten kan strikkes alene eller sammen med vores øvrige garnkvaliteter – mulighederne er mange.
Ulden, der bruges i Mashdale, er mulesingfri.
Fiber: 100% uld (25% masham-uld og 75% corriedale-uld)
Løbelængde: 125 m / 50 g
Pinde: 3-4 mm
Strikkefasthed: 21-23m x 32-36p = 10 x 10 cm på pind 3
Vask: Håndvask




